Paleolivet: Hokkaidomos med friske tomater og persille

torsdag den 23. oktober 2014

Hokkaidomos med friske tomater og persille


Jeg er lidt forelsket i denne mos. Sådan på den der - jeg spiser lidt for meget, for det smager hammer godt - måden. Kender du det?

Mosen, den opstod faktisk fordi jeg havde en rest ovnbagte Hokkaidofritter. Den er virkelig nem at lave. Og så er kombien altså dejlig. Den friske lidt syrlige tomat mod den varme søde Hokkaido og det lidt stærke. Ren lækker Paleomad. Kan også spises af de fleste LCHFére.

Hokkaidomos med friske tomater og persille


1 Hokkaido
½ dl olie
½ spsk Urtekrams røde dipmix (eller brug salt, chili, paprika og røget paprika)
ekstra salt efter smag, fx 1-2 tsk
2-3 store modne tomater
1 lille bundt persille.

Skrub hokkaiodoskallen ren (skal ikke skrælles). Skær enderne af.
Flæk den. Fjern kerner. Skær i både eller mindre stykker.
Hæld stykkerne i en frostpose sammen med olie og krydderi.
Massér det hele godt ind i hinanden og hæld det ud på en bageplade.
Bag i ovnen ved 200 grader i 30 min.

Skyl tomater og persille. Hak persillen og skær tomaten i mindre tern.
Hokkaidoen moses bare groft og pyntes med rigeligt med tomater og persille.

Thats it. Det var nemt ikke?
Velbekomme.

Hulehilsen Malene

PS. Hvis du endnu ikke har set det, så har jeg et helt indlæg på bloggen fyldt med græskar inspiration. Du finder det her: 10 paleoopskrifter med græskar.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar